Det er nok bare mig, der er gammeldags, men jeg forstår simpelthen ikke hvordan man kan få et gennemsnit der er højere end skalaen, der giver oprigtigt ikke nogen mening for mig. I dag læste jeg eksempelvis at gutten med landets højeste gennemsnit blandt studenterne har et gennemsnit på 13,6 – altså på 12-skalaen naturligvis, det hænger jo ikke sammen.

Det kan godt være, at han har flere A-Niveaus fag, der gør at han får højere end normalt, når man ligger det hele sammen, men helt ærlig, hvorfor kan man få et gennemsnit der er så højt, det gør jo skalaen tåbelig og overflødig, da den ikke er til at regne med alligevel. Men bevares, det er da imponernede af den unge 19-årige fyr, der sjovt nok ikke kan lide alkohol. Jeg ønsker ham alt mulig held og lykke, det er jo ikke ham den er gal med (tydeligvis), det er systemet.

Han er HTX’er, så mon ikke nok der skal være et eller andet ingeniørfirma, der nok skal få stor glæde ud af ham i fremtiden, det plejer jo gerne at være der “genierne” ender. Men det er dejligt at læse, at der trods alt stadig er nogen, der går op i deres uddannelse med liv og sjæl. Det meste man hører er jo dårlige historier om hvor useriøse de unge mennesker er, og hvor meget de drikker.

Her er en, der ikke bryder sig om alkohol, og virkelig går op i sin uddannelse. Det kan godt være, at han ikke kommer til at vælte sig i damer på universitetet, men på den lange bane, er der nok ikke nogen tvivl om, at “landets højeste gennemsnit” griner sidst.

På fredag går de fleste af os på ferie, og man kan godt mærke her på kontoret, at der allerede mere eller mindre er begyndt at herske feriestemning, og det er svært at arbejde i højeste gear, når man ved, at vi har en måned fri om ganske få dage. Alle vi ansatte ved det, ledelsen ved det, og jeg tror også udmærket at kunderne er klar over det – de skal jo også selv på ferie.

Måske er det derfor at der er blevet arrangeret et foredrag på fredag, fordi ledelsen godt ved, at vi alligevel ikke er specielt produktive, og så kan de jo lige så godt give os en lille gave i form af en halv fridag. Ok, vi skal godt nok sidde og lytte til en foredragsholder i et par timer, men det er vist rimelig meget nede på jorden. Det er i hvert fald ikke sådan et, hvor det forventes at vi sidder og tager notater.

Men det der med at gå i ferietilstand er en sjov størrelse. Allerede fra midt i juni begynder der at være sådan en tilstand af, at nu skal vi også snart på feire, så skal vi ikke bare tage det efter ferien, en besynderlig mentalitet. Og efter ferien går der lige et par uger inden man er kommet sig oven på sin ferie, så i alt kan der faktisk godt næsten gå to måneder, hvor det meste kommer til at handle om sommerferien, og det er lidt voldsomt.

Men jeg har det da på samme måde, og jeg ser allerede frem til ferien til Santorini om et par uger.

 

Som jeg vist nok har fået nævnt et sted her på siden, så går ferien i år til den græske ø Santorini, og ja, det er også der Pia Kjærsgaard har et hus nede, men jeg håber nu ikke at støde ind i hende. Jeg har været der fire gange før, og det er ikke sket endnu, så det bliver nok heller ikke i år, og skulle det ske, ville det jo heller ikke være nogen katastrofe. Jeg kan faktisk meget godt li hende, jeg deler på ingen måde hendes politiske overbevisning, men hun virker som en rar dame.

Vi skal af sted den 7. juli, så der er lidt tid til endnu, men der er også lige nogle ting jeg skal have styr på inden vi kan pakke kufferterne og trække stikket ud i et par uger. Eksempelvis skal jeg have købt noget solcreme, så jeg slipper for at ligne en krebs. Min kæreste mener desuden, at vi skal købe noget fugtighedslotion i stedet for aftersun, da det jo er det samme. Hun har kig på noget fra biotherm, da det åbenbart bare er det bedste i hele verden. Men jeg vil så godt sige, at til de priser, så tror jeg vi kigger efter dem i taxfree i stedet , for i kommer ikke til at se mig give flere hunderede kroner for en lille tube….. vi skal jo ikke købe mange af sådan nogen før vi kan tage på en ny rejse.

Men vi ved jo også alle at hun ender med at bestemme, sådan er det hver gang. Og det har jeg bare accepteret – det er IKKE en af kampe jeg gider tage.

Egentlig burde det være sket for flere måneder siden, men det er altså først nu at det bliver en realitet. Hvad? tænker du måske, og det skal jeg sige dig kære læser. Firmaet som jeg arbejder i, rykker langt om længe de større lokaler, efter at vi i en rum tid har været i hvert fald 3-4 personer for mange i forhold til hvor mange, der er plads til.

Det er ikke sådan at vi har siddet oveni hinanden, men man vil jo gerne have lidt plads omkring sig, når man arbejder, eller det vil jeg i hvert fald gerne, og det går vi endelig. Når vi kommer tilbage fra ferie, rykker vi nemlig i helt nye kontorlokaler i København, hvor der ikke bare er plads til dem vi forvejen er. Der er også plads til at vi kan vokse med op til 5 mand.

Jeg har sågar fået mit eget lille private kontor. Ok privat og privat er måske så meget sagt, eftersom det kommer til at være med glasvægge hele vejen rundt, så jeg skal nok ikke lave noget derinde, der er alt for hemmeligt, men det var nu heller ikke fordi jeg havde de vilde planer om det.

Bare det at have en dør man kan lukke, hvis der er for meget larm bliver virkelig lækkert – også selvom den er lavet af glas. Vi overtager det hele fra 1. august, hvilket faktisk endda betyder, at vi er nogle stykker der har fået en ekstra uges ferie, så vi mod at have tre uger i juli, nu har hele juli fri, da vi ikke kan lave noget, før vi er blevet installeret på det nye kontor. Det er faktisk luksus hele vejen rundt.

 

Jobsne hænger ikke på træerne er der mange der siger, men det er nu engang sådan, at hvis du søger sælger job i storkøbenhavn, så er træerne nu ganske frodige. Jeg smider derfor denne meddelelse ud, da jeg virkelig mener, at mange af jobsne er super relevante, hvis man går med  store ambitioner. Jobsne som jeg her lister op, er fundet på job world.

 

Klik på billedet, og gå direkte til jobbet:

 

 

 

Jeg håber meget, at jeg kunne være behjælpelig, med dit nye sælgerjob i Storkbh!

Energirenovering: En jungle af tilskud og fradrag

Som enhver anden klassisk liberalist tror jeg på et økonomisk simpelt samfund er et økonomisk velfungerende samfund. Basalt set kan regnestykket mellem privatperson og stat reduceres til at vi betaler en procent i skatter og afgifter for at benytte os af statens kollektive tilbud, og i mit hoved er det derfor fuldstændig hul i hovedet at regulere markedet så meget med tilskud og fradrag – altså blot små reguleringer af den endelige trækprocent – at ingen efterhånden har mulighed for at danne sig et overblik og udnytte de gældende regler og love på korrekt vis. Hvad ville der mon ske, hvis vi gjorde det hele lidt mere simpelt? …

Read More Read More