Så er ferien bestilt

Så er ferien bestilt

Jeg tror aldrig nogensinde, at jeg har været ude i så god tid med noget som helst, men nu er ferien altså bestilt. Og som du måske nok kan regne ud, så er det ikke sommerferien jeg snakker om. Nej, jeg har simpelthen siddet ude i haven i 25 graders varme og bestilt en skiferie til februar næste år, hvor turen går til Wagrain i Østrig. Et sted jeg aldrig har været før, men stort set kun har hørt godt om fra alle jeg kender, der har været der gennem årenes løb.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er billigere at booke den slags ting, hvis man er ude i god tid, og at være ude omkring syv måneder før, må siges at være i god tid. Jeg synes da også at jeg fandt det til en fornuftig pris. Vi har dog ikke helt besluttet os for, om vi skal køre selv, tage en bus eller flyve til nærmeste lufthavn. Hotellet er på plads, og det er det vigtigste. Vi endte med at måtte betale lidt over 5000 kroner for to voksne for hotellet med seks overnatninger, og det synes jeg bestemt ikke er urimeligt.

Så nu behøver jeg ikke tænker mere på et, og det eneste jeg skal koncentrere mig om de næste par uger er at slappe fuldstændig af og nyde det fantastiske vejr, som vi bliver velsignet med i øjeblikket – livet er herligt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *