Kaffeproducerende lande.. Bønnebæltet
Kaffeproducerende lande.
Kaffeproducerende lande… Rejs hen hvor pebret gror, eller kaffen:)
Her er de kaffe producerende lande, hvis du samlede det hele på et sted ville det fylde mere end Portugal (som forøvrigt ikke producerer kaffe…)
kaffeproducerende i Afrika:
Sydafrika, Sierra Leone, Zaire, Zimbabwe, Guinea, Spansk Guinea, Tanzania, Etiopien, Cameroun, Congo, Kenya, Den Centralafrikanske Republik, Rowanda, Mozambique, Madagaskar, Burundi,Malawi, Nigeria, Liberia, Elfenbenskysten og Gabon.
kaffeproducerende i Asien:
Thailand, Kina, Vietnam, Indien, Laos, Indonesien, Yemen, Malaysia, Timor, Ny Guinea og Filippinerne.
kaffeproducerende i Syd Amerika:
Brasilien, Columbia, Ecudor, Peru, Paraguay, Venezuela, Surinam, Bolivia og Guyana.
kaffeproducerende i Mellem Amerika:
Jamaica, Costa Rica, Mexico, Honduras, Panama, den Dominikanske Republik, El Salvador, Guatemala, Cuba, Haiti og Nicaragua.
Kaffetræet vokser i over 50 lande i et bælte rundt om jorden, også kaldet Bønnebæltet. Kaffetræet vokser i mellem 500 og 2.000 meters højde over havet og kræver specielle klimatiske betingelser. En gennemsnitstemperatur på 19-25º C, rigelig regn i vækstperioden og frugtbar jord. Kaffetræet kan sagtens tåle lav temperatur i en kort periode, men ikke frost. Derfor kan kaffedyrkning kun foregå i subtropiske og tropisk klima.
Kaffetræet kan blive over 10 meter højt men bliver beskåret til 2-3 meter alt efter dyrkningssted. Beskæringen gør det lettere at passe og plukke kaffebærene. Først når træet er 4 fire år, giver det en god høst. Flere steder planter man skyggetræer mellem kaffetræerne. Skyggetræerne virker som parasoller, der beskytter mod solen og forbedrer jordens mikroklima til gavn for kaffetræerne.
Kaffetræets blomster er hvide og dufter som jasmin. Blomstringen varer 2-3 dage, og efter blomstringen kommer der grønne bær, der bliver dybrøde, når de er modne. Fra blomstringen til den endelige modning af bærrene går der 8-9 måneder. Et kaffetræ vil ofte have blomster, grønne bær og modne bær.
Tak til Baresso og Kenneth Luciani for en del af denne information.
Den første kaffe i Danmark.
Folkelivsskildreren og almueskvinden Karoline Graves (1858-1932) var født i Hallebyore ved Kalundborg, og hun boede hele livet på Kalundborg-egnen.
Læs her, hvad hun skrev om kaffedrikning i gamle dage.
Det var omkring ved 1830, at man begyndte lidt så småt med kaffedrikningen blandt almuefolk. Min mor fortalte så tit om dengang, da der første gang blev drukket kaffe i hendes farforældres gård.
Det var, da de afstod gården til sønnen, og hans tilkommende kone skulle komme der i besøg, til en slags forlovelsesgilde, for at se sig for, som det kaldtes. Så syntes farmoderen, at hun ved en sådan lejlighed ville byde på kaffe, men selv forstod hun ikke, hvordan denne drik skulle tilberedes.
Der måtte da hentes en kone i byen, som rimeligvis havde tjent i huse, hvor det havde været brugt, for at hun kunne brænde bønnerne og koge kaffen. Man kom dengang bønnerne i kedlen, når vandet kogte. Da forlovelsesgildet var overstået, blev resten af kaffen sat til side, og der blev så ikke kogt kaffe mere end den ene gang, før den unge kone kom i gårde.
Det var dog alligevel i lang tid kun sådan lidt i smug med kaffedrikningen; den ene nabo måtte ikke vide, at den anden tillod sig en sådan luksus. Værst var det med at få brændt kaffen, der købtes i rå tilstand dengang. Den udbreder nemlig en gennemtrængende lugt, som snart skulle mærkes hos naboer og genboer. For at forebygge dette kastede man samtidig nogle uldne klude på ilden, og da disse jo udsender en afskyelig stank, når de brændes, var det ikke så let at mærke, hvad der gik for sig.
Til gilderne begyndte man så også at byde på kaffe. Det vil sige, det var ikke alle gæsterne, der blev trakterede med den. Det var naturligvis særlig konerne, måske også en eller anden ung pige, om hvem man vidste, at man i hendes hjem drak kaffe.
Disse særlig udkårede gav man et vink, uden at de andre mærkede det, og i et eller andet rum, som, hvis det kneb med pladsen, godt kunne være et tørvehus eller lignende, havde man kalket, fejet, strøet sand og stillet et bord an med kobberkedlen på en trefod af træ, ganske lav, så kedlen kunne stilles på held, for at ikke kaffen skulle plumres, når den skænkedes op.
Endvidere var der blomstrede spølkummer, en stor skål med fløde med en træske i en særegen form, samt en tallerken med kandis. Og her stod man så rundt om og nød den dampende drik; for siddepladser var der nok ikke tale om, lige så lidt som nogen slags bagværk til kaffen.
Kilde
Karoline Graves: Ved Halleby Å.
Optegnelser af Karoline Graves; bearbejdede, ordnede og udgivne af Henrik Ussing, København 1921. s. 147-48.